Ulver - Hymn I: Of Wolf and Fear Lyrics
Snacket blandt Folck vaer til BestandighedOm Fuldmaanens Vee & GrueNaar det klagede op mod hendes SkiaerFra Vintrens kolde EensomhedDa frycktede de at Vargen vaer nærVakt vaer dends gamle MayestetDer vaer Døgn da nogen meenede at hafve seetI hendes Lius, som han splidder med dendSkygge som han spreer,Skyggen aff een ukiend MacktDer dend hylede mod sin Gud i infernaldsk PracktDende Diefvels Herold, han herjedeFra Kandt til Kandt, & mange aff Mandeæt forsvandtPaa dend hun lyser, han binder; oc Helveds Ulv,Han dræber, medens Afgrunden bragerForbandelsen er her visseligenAff Diefvlen han bleff skiænked een GaveDer ved Troldom favned han til UlvEy vaer han længer een Guds SlaveDer ved Midnat vandred ofver hule Grave----------Amongst men words wentOf the Full Moone's woe.When a dirge did rise to Her skylit eyeFrom the lone winter's coldeThey fear'd that the wolf was nighAwakened its Majestie of oldeNights did pass when men claim'd the sawIn Her light that he splitswith the shadow he castsThe shadow of a force unknownHowling at its God in splendoure infernallThis Devil's Herolde, he hunted the landAnd many a man disappear'dWhere She shines, he binds; the Wolf of HellHe kills o'ver the rumbling AbyssThe Curse is certayneThe Beast below bestowed on him a giftAnd by Magick he to wolf was boundNo more was he a slave to GodAt midnight treading on hollow grave